VI REJSTE NORDPÅ

Turen gik til Island

Restaurant Nordatlanten hedder vores restaurant – det forpligter.
Vi åbnede i november 2013 og havde fra vi skrev under på aftalen med udlejer til åbning 20 dage. Heraf var de 6 af dagene weekend – så reelt kun 14 arbejdsdage. Jeg har sagt lige siden at det må være danmarksrekord i at åbne restaurant.

Men vi nåede at få styr på ansættelser, alkoholbevillig, levnedsmiddelkontrol, menuer, vareindkøb, service, møbler, køle- og fryserum, musik, oplæring af nyt personale og en del andre ting.
Og da vi åbnede gik det så for alvor hurtigt – vi startede med 1o ansatte, nu er vi 35 – Og det kan vi jo kun takke alle vores glade gæster for.

Siden vi åbnede har vi således haft mere end travlt og vores liste over ”Nice to do” er vokset stødt gennem tiden. Vi havde bare for travlt til at samle op på ideerne.

Men vi har fået ansat de rigtige folk og derfor har vi nu tiden til at tage hul på listen – og øverst står der: Skarpere profil.

Vi repræsenterer Grønland, Island og Færøerne hvilket er en kæmpe gave – men også en svær gave. Inden vi åbnede lagde vi ud med at sige at vi ville have søpapegøje og moskusokse på menuen. Det er ikke lykkedes endnu – men vi arbejder stadig på sagen.

Vi har således siden vi åbnede arbejdet på at skaffe råvarer fra de 3 lande – ikke nogen nem opgave. De leverandører vi handler med kan ganske enkelt ikke løfte opgaven.
Af samme grund besluttede vi at gøre noget selv – og med et fantastisk samarbejde med den islandske ambassade samt Dansk-Islandsk Handelskammer fik vi skaffet en masse spændende kontakter på Island.

Så møder blev aftalt, fly og hotel booket og afsted vi drog.

Forsommer på Island
Det var min 3. Tur til Island og det er lige fantastisk hver gang. Råt men fascinerende på sin helt egen måde. Natur der bare kalder på lange gåture, hesteryg og oplevelser.
Samtidig er Island, trods en økonomisk lussing af dimensioner, et land der bare VIL fremad – et land fyldt med ildsjæle med en iværksætterånd og lyst på livet som mange kunne lære en del af.

Jeg havde inviteret konen min med, fået vores store pige hjem og passe de 3 knap så store drenge, fyldt køleskabet op til bristepunktet og planlagt en tur hvor vi rejste sent onsdag aften og skulle retur igen søndag eftermiddag.

Tid nok til både mødeaktivitet, inspiration og oplevelser.
10 møder var aftalt hen over torsdag og fredag mens lørdag og en halv søndag var sat af til fritid.

Det primære mål med turen var at skabe kontakter til små spændende leverandører, som vi kunne importere varer fra.
Restaurant Nordatlanten er naturligvis en lille aktør når man snakker om import af varer fra et andet land, men tanken var at vi måske kunne skabe kontakterne og enten selv importere eller også gøre det igennem de leverandører som vi i forvejen handler hos.

Selvom vi måske ikke er den største kunde så køber vi dog ind til mere end 3000 spisende gæster hver måned, så lidt fylder vi vel i landskabet.
Samtidig var det selvfølgelig en tur som skulle give inspiration og lærdom fra et af de 3 Nordatlantiske lande.

Møde med producenterne
Med udgangspunkt i Reykjavik og omegn var jeg på besøg hos 8 forskellige virksomheder. Virksomheder med produktion og salg af så forskellige ting som; Fisk, Skaldyr, lam, the, øl, salt, birkesaft, brændevin, tang, chokolade, slik, kiks, urter & keramik.

Og sikke en velkomst – uanfægtet om det var Islands største bryggeri med flere hundrede ansatte eller om det var den lille urteproducent med mor, far, søn og datter som eneste ansatte.
De var alle imødekommende, nysgerrige, hjælpsomme og vigtigst af alt, alle klar til at gå ind i et samarbejde på den ene eller anden måde.

Nogle af virksomhederne var allerede på vej ind på det danske marked og således vil vi kunne købe deres produkter gennem danske leverandører inden for kort tid.
Andre ønsker slet ikke at gå ind i Danmark, da de mener der er for hård konkurrence og det danske marked er for domineret af discountkæder. Islandske varer er typisk lidt dyrere, så det passer ikke så godt med et marked der opererer med så megen discount.

Men trods dette så kunne jeg sagtens købe varer af dem, direkte fra dem, og i forhold til told, moms, transport og andre besværligheder så tilbød de at hjælpe med dette.
Der var selvfølgelig stor forskel på om det var bryggeriet Ölgerdin som har eksisteret i over 100 år med eksport til store dele af verden og så til den lille chokoladeproducent Omnom med 4 ansatte. De havde godt 100 m2 at gøre godt med og her havde de deres produktion, lager og kontor – og det hele på en gammel benzinstation midt i byen.

Det var nogle virkelige interessante besøg, spændende at høre deres historie, se, føle og smage deres produkter. Snakke muligheder for samarbejde omkring import.
Naturligvis er der stor forskel på hvor langt de er med eksport, men fælles for alle var viljen til at hjælpe os her på restauranten så vi kan skærpe den nordatlantiske profil.

Møde med Kollegaer i branchen

 

En anden vigtig mission med turen til Island var at skabe et netværk af kolleger i branchen – altså finde restauranter og køkkench

efer som vi kan samarbejde med omkring ideudvikling, events og udveksling af kokkeelever der skal på inspirationstur.

Det lykkedes også til fulde. Gode møder med køkkencheferne på Restaurant Dill, på Restaurant Snaps Bistro og på Restaurant Vox.

Vi har allerede haft en af vores elever af sted på Restaurant Dill hvor køkkenchef Gunnar Gislason har skabt et fantastisk spisehus.
Han kommer også ned til os som gæstekok til oktober når vi laver Islandsk Foodfestival

Inspiration og afslapning
Men – man kan jo ikke tage til Island uden også at være turist. Så de sidste 2 dage gik med at spise fantastiske middage på de bedste restauranter vi kunne finde.
Som tidligere nævnt har jeg været på Island 2 gange tidligere i forbindelse med nogle filmoptagelser. I den forbindelse skulle vi skyde en dle stemningsbilleder fra Island, så de mange oplagte, flotte og spændende turiststeder er besøgt for år tilbage.

Så denne gang tog vi af sted tidlig lørdag morgen hvor vi først kørte stik mod nordøst ud af rute 36 og op mod Thingvellir som er et stort naturreservat – og også et yndlingsmål for Game Of Trones fans da en del optagelser til serien skydes her.

Herefter kørte vi lidt længere nordpå hvor en gammel vulkan stadig ulmede og her fandt vi et stort antal små fine lavasten som er tiltænkt som en del af vores service til vores små startere om aftenen. Eneste ulempe var at vi måtte betale 550 kr. i overvægt fordi vi havde så mange med hjem.

 

Efter 2 timer i 5 grader med samling af sten trængte vi til varmen – og hvor får man den – det gør man efter 40 minutters stik mod syd hvor vi havde bestilt bord til frokost på restaurant Fjörudordid i den lille by Stokkseyri som ligger syd for Reykjavik.

De har en meget simpelt restaurant i en meget simpel by med max 20 huse. Men restauranten er verdensberømt for deres hummersuppe. Hverken mere eller mindre.
Slidte møbler og slidt service – men en gryde på bordet – lidt brød og en kold øl – så kører det.

Søndag var der booket fly tilbage fra Reykjavik kl. 16.00. Og trods besøg tidligere kan man jo ikke komme uden om den Blå Lagune – ligger alligevel på vej til lufthavnen.
Passer perfekt med 3 timer i det varme vand – så sover man godt i flyet på vej hjem.

Hjemme igen
Vi har siden vi kom hjem fået godt gang i samarbejdet med de leverandører vi besøgte.
Således har vi fået gang i både birkesirup, snaps, tang, salt, lam og masser af fisk og skaldyr